SNEGLESPOR

3 snegle kommer til byen i eget tempo. Sneglefar er på udkig efter partnere til snegledøtrene. Det skulle vel ikke være så svært!? Der er mange at vælge mellem, men er de nu også ægte snegle? Projektet møder uventede udfordringer og storbyens støj og høje tempo får igen og igen sneglene til at trække følehornene til sig…
SNEGLESPOR er en poetisk og komisk vandreforestilling frit efter HC Andersens eventyr om Den Lykkelige Familie. Forestillingen berører højaktuelle temaer som familiestrukturer, kønsidentitet og stress. Og den rejser spørgsmålet: Hvem er det egentlig, der er den invasive art? Sneglene undrer sig over menneskenes besynderlige gøremål, evige hastværk og manglende tilstedeværelse i nuet. Forestillingen satiriserer, ganske i H.C. Andersens ånd, over hykleri og selvoptagethed.
Men det hele ender godt. Selv sneglen når i mål, og det er jo netop det fine ved den


SNEGLESPOR er en forestilling, hvor flere på tværs af alder, sprog og køn får en morsom og fælles-skabende oplevelse. Humoren i forestillingen er folkelig, umiddelbar og med rig inddragelse af falden-på-halen-komik og interaktion med publikum.
SNEGLESPOR er en ’walk-about’ teaterforestilling, som bevæger sig gennem et grønt område tæt på by mellem udvalgte lokationer. Hver gang sneglene gør et stop, udfolder de en del af deres historie.
Forestillingen er skabt og produceret af Teater Baubo og Teatret Brændende Kærlighed.
Forestillingen blev produceret og opført i 2024 under HCA Festivalen i Odense og i 2025 blev forestillingen genopsat og turnérede i både Faaborg-Midtfyn og Odense Kommune, hvor sneglene besøgte i alt 7 mindre byer.
Det er planen at sneglene skal på farten igen på et tidspunkt, så hold øje med siden her. Vi opdaterer så snart vi ved noget om hvor og hvornår!
TAK til støtte fra Den Faberske Fond, Marius Pedersen Fonden og Odense Kulturpulje for at muliggøre turnéen i 2025 i hhv. Faaborg-Midtfyn og Odense kommune.
Forestillingen blev skabt og produceret i 2024 med støtte fra H. C. Andersen Festivalen og Fonden for Fynske Bank og spillede i Munke Mose som en del af H.C. Andersen Festivals 2024.


Varighed: Ca. 45 minutter
Anbefalet for: Hele familien (børn fra 4 år og op)
Skuespillere og skabere: Gaia Mencagli, Jens Kløft og Anne Kjær Wæhrens
Kunstnerisk konsulent: Tina Kruse Andersen
Scenograf: Naja Schønemann
Skrædder og designer: Amalias Skrædderi
Plakatdesign: Søren Kløft
Forestillingen er produceret at Teater Baubo og Teatret Brændende Kærlighed (https://burninglove.eu/index.php/da/).
